NELLO


I maj 2021 udgav Niels Nello Mogensen sit tredie album “Perfect Sense” De første to album under bandnavnet Nellovator, denne gang helt enkelt som NELLO. Nu skal sangene på landevejen. Og flere af Nellos venner og yndlingsmusikere har sagt ja til at medvirke. Det drejer sig om:


Søren Jacobsen (Backseat, Sing Sing Sing) på guitar – Søren har også mixet albummet og hjulpet med guitar her og der.

Palle Hjorth (Peter Sommer, Poul Krebs, ex Savage Rose) på diverse keyboards og kor – Palle medvirker også på et enkelt nummer.

Per Kolling (tidl. Ester Brohus, Thera Hoymans, Hårtørerne) på trommer – Per spiller de skønne trommer på pladen.

Morten Rune (Big Creek Slim band) på guitar. Morten er en fantastisk dygtig og alsidig guitarist og en glimrende sanger.

og Niels Nello Mogensen (Johnny Madsen, Grarup Allstars, Nello & HHBB) – bas, vokal


Det er jo selvsagt et fremragende hold og i et allerede tæt pakket forår 22,

er der fundet plads i kalenderen i to uger – uge 16 og 17, forår 2022.

 

“Perfect Sense” er en samling meget melodiske sange, båret af akustisk guitar, hvoraf flere er en hyldest til kærligheden, både overordnet set men også konkret i forhold til sit livs udkårne.


Side 33 skriver bl.a. ...

...albummet efterlader et flot og harmonisk indtryk og et ærligt aftryk fra en sangskriver og sanger, der tydeligvis har noget relevant på hjertet, og en erfaring, der er værd at lytte til.

Også på albummets nok absolut stærkeste nummer ”We’re All Lost Somehow” viser Nello, at det var det helt rette valg at disse sange fik sig et liv – og et hjem på et album. Her leverer

han indlevelse, nerve og nærvær på et tidløst lydende nummer, der er født med eviggrønne kvaliteter. Et nummer plukket til øverste hylde.

 

Live vil vægten blive lagt på det nye album, med stærke tilbageblik på de to første Nellovator album, “Set It Free” og “Life Is Good”